Brændt asketræ. 40 x 45 x 360 cm.

“Jan Agerbo hører til blandt de ekspressivt arbejdende skulptører. Når man betragter hans skulpturer, er der heller ingen tvivl om, at skulpturerne udtrykker og repræsenterer følelser. Følelser, som kun kunstneren kender og kan svare for, men som vi i kraft af skulpturernes rige udtrykskraft kan forholde os til, blive påvirkede af og relatere til vores eget følelsesliv og almenmenneskelige erfaringer.

Jan Agerbos udgangspunkt er menneskekroppen. Ikke på naturalistisk vis som i en skulptur af Thorvaldsen, men som det råmateriale, han arbejder ud fra. Apropos rå er det noget, som passer meget fint, når man skal beskrive Jan Agerbos skulpturer. For de er rå. Med tydelige spor af håndens modellering står menneskefigurerne, som var de lige blevet født ud af en urmasse. Deres væsen udtrykker uden nogen form for forskønnelse basale menneskelige følelser. De står ludende foroverbøjet, ekstatisk dansende, trøstende, belærende, i egne tanker, ivrigt kommunikerende og arbejdende sammen, så enhver fiber i deres krop er spændt til det yderste. Der kan være tale om fysisk genkendelige skikkelser bærende på ting, læggende en arm om hinanden eller, som voksen og barn, legende på en vippe. Der kan imidlertid også være tale om næsten uigenkendelige masser af stof, hvor kun en arms bevægelse eller et hoveds retning angiver, at her er tale om en menneskefigur.

Det er som sagt heller ikke den fysiske lighed og realisme, der er Jan Agerbos hovedærinde. Det er den følelse og det udtryk, som ligger i den enkelte skulptur. Når vi genkender disse, er det fordi Jan Agerbo er en mester til i koncentreret form at skildre disse almenmenneskelige følelser og erfaringer.På en meget direkte, men alligevel poetisk og indfølende måde forstår Jan Agerbo at forme materialet, så hver skulptur har sit eget budskab. Et budskab, som vi selv må afkode gennem vores sanseapparat og hele livserfaring. Dette er til gengæld heller ikke svært. Jan Agerbos skulpturer er så udtryksfulde, at vi alle kan forholde os til dem og tale med om dem. Spændvidden af følelsesudtryk fra sorg til glæde, fra indadvendthed til aktiv handling og fra melankoli til overstadig humor kender vi kun alt for godt fra os selv. Det spejl, som Jan Agerbo i sine skulpturer af ren indre trang holder op for sig selv, er også et spejl, vi kan kigge i. Og dermed genkende os selv.” 

/Tom Jørgensen