top of page
Sitkas hjerte

Kunstner:

Pris:

Henrik Kramer Westergaard

50.000 kr.



Malet sitkagran.






Af Tom Jørgensen, Kunstavisen:

Henrik Kramer Westergaard er en ægte repræsentant for det, man kalder en multikunstner. Han maler, laver skulpturer, installationer, land art, kæmpestore keramiske relieffer, og så underviser han.

Skal man sammenligne ham med en anden dansk kunstner, må det blive Asger Jorn på grund af hans åbenlyse glødende entusiasme, begejstring for materialet, mangfoldige interesser og en usentimental, alt- eller-intet-tilgang til stoffet. For Asger Jorn drejede det sig aldrig om at være teknisk perfekt, men om at være levende, dødsforagtende, blodrig, satsende alt.

Han er som sine værker. Uden begrænsninger, knopskydende i alle retninger, rastløs, begejstret, på én gang rå og poetisk. Og at publikum værdsætter hans kunst fremgår af den kendsgerning, at han har solgt værker overalt i verden.Hans træskulpturer er både disciplinerede, undersøgende formens geometriske potentialer, og samtidigt ved at bugne over af en indefra kommende energi. De er på én gang gennemtænkte konkret abstrakte skulpturer, samtidigt med at naturens organiske og ukontrollerbare processer konstant synes at underminere selvsamme orden. Vi er simpelthen i spændingsfeltet mellem orden og kaos, og det føles, som om resultatet hele tiden er på vippen. Dette er samtidigt præcist det, der gør dem så spændende.




bottom of page